Hedensted IF
Ny i klubben?

Bor du i nærheden af Hedensted og har du lyst til at spille fodbold - så er Hedensted Idrætsforening det helt rigtige sted at starte.

Klubben råder over et enormt og naturskønt areal, der er opdelt i hele 7 fodboldbaner og områder til opvarmning inden kamp. Her er hyggelige skove og søer og byens svømmehal, fitness center, bowlingcenter og tennisbaner er de nærmeste naboer.

I forhold til de fleste andre amatørfodboldklubber, så kan vi her i Hedensted bryste os af, at have et stort flot klubhus. Her er 12 omklædningsrum, cafeteria/kiosk, mødelokaler og et stort fællesrum med bar og balkon og udsigt over opvisningsbanen. Klubben brugte i årene 2004-2006 i omegnen af 3,8 millioner kr. på denne omfattende renovering og resultatet er yderst tilfredsstillende. Man ser sjældent klubber med lignende rammer.

Sportigan i Hedensted er én af vore mange sponsorer, så her kan klubbens medlemmer med fordel købe sportsartikler. Det er også her, at du har mulighed for at købe klubbens officielle træningsdragt fra hummel.

Er din interesse blevet vækket, så mød op til træning førstkommende tirsdag eller torsdag og se, om det er noget for dig. Vi ser frem til at høre fra dig!

COPYRIGHT 2005 | HEDENSTED IF | OPTIMIZED FOR 1024*768