Menu

JS: Flot sejr over Vejles 1. divisionsreserver

image Foto: Dorte Adelfred
Af Palle Herløv og Anders Brohus
08. marts 2017 kl. 09:26

SENIOR - Hedensteds bedste mandskab synes ustoppelig for tiden. I aftes gik det ud over Vejle Boldklubs divisionsreserver, der blev slået 3-2.

Mirsad Suljic fandt igen vej til netmaskerne. Ikke bare en enkelt men tre gange, da han scorede alle tre mål for "De Grønne" foran godt 150 tilskuere. De to første kom inden for de første 10 minutter. Det sidste kom tre minutter efter pausen.

Det var derfor en glad og stolt cheftræner Alex Nørlund, der mødte Anders Brohus fra HIF's Web-TV på sidelinjen efter kampen:

- Det var fremragende. Det er klart, vi har stadig tre uger, til vi skal i ilden første gang i turneringen, så der skulle også helst være en lille smule fysisk forskel. Jeg synes dog ikke, det var så udtalt alligevel. Vi leverede en solid indsats og holdt niveauet hele vejen igennem, så jeg er meget tilfreds, sagde Nørlund.

SE BILLEDERNE: Hedensted IF - Vejle Boldklub

- Spillerne havde glædet sig til den her kamp, for de vidste godt, den ville blive spændende. Den blev akkurat så spændende og intens, som vi havde håbet på, publikum mødte fint op, og det var en fed kulisse at spille en træningskamp i.

Den tredobbelte målscorer Mirsad Suljic takkede efter kampen sine holdkammerater for igen at have gjort ham skarp foran målet:

- De fodrer mig simpelthen, sagde Mirsad Suljic.

Holdets næste træningskamp på HM Park er mod Kolding IF lørdag 11. marts kl. 15.

HIF's startopstilling:
1. Michael Mandal (m)
2. Mikkel Vilhelmsen
3. Jacob Lindstrøm
4. Jakob Malberg
5. André Givskov
6. Nikolai Vilsbøll
7. Nicolai Givskov (c)
8. Rasmus Jørgensen
9. Kristian Bonde
10. Mathias Kahr Christensen
11. Mirsad Suljic

På bænken:
12. Emil Bech
13. Lasse Dahl-Hansen
14. Søren Jørgensen
15. Armin Lemes

Mål:

04' 1-0 Mirsad Suljic
10' 2-0 Mirsad Suljic
13' 2-1 Christian Kudsk
48' 3-1 Mirsad Suljic
80' 3-2 Rami Ayman

Ind- og udskiftninger:
45' Søren Jørgensen ind  Mikkel Vilhelmsen ud 
54' Armin Lemes ind  Mirsad Suljic ud 
66' Emil Bech ind  Jakob Malberg ud 
66' Lasse Dahl-Hansen ind  Rasmus Jørgensen ud 

Luk