10 år med fodboldskole i Hedensted
![image](https://www.hedenstedif.dk/media/2795/253ded780f.jpeg?anchor=center&mode=crop&width=790&height=400&rnd=133042148410000000)
I sidste uge blev der sparket til bolden flere gange om dagen på Hedensted Stadion i Mosen på den årlige fodboldskole.
Hedensted kunne i år fejre 10 års jubilæum og fik torsdag eftermiddag overrakt diplomet af Frede Johansen, der var repræsentant for Dansk Boldspil Union. Lederen af fodboldskolen i Hedensted, Per Holm, modtog diplomet, mens de 144 deltagere samt ni trænere og ni trænerassistenter så til.
Fodboldskolen er i år blevet flyttet. De sidste ni år har den ligget i den første uge af børnenes sommerferie. Det har betydet et fald i deltagerantallet mod de tidligere års fulde huse med 176 deltagere.
Alligevel har de små poder hygget sig med hinanden og fællesskabet for fodbolden.