Menu

JS: Hedensted IF - Måbjerg IF (1-1)

image Lasse Kronborg i aktion mod Måbjerg. Foto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
23. juni 2007 kl. 13:30

Det der skulle være en flot afsked med tre spillere blev i stedet en regulær fuser, da hjemmeholdet kun formåede at få 1 point mod Måbjerg, som holdet ellers i sæsonens første kamp slog 3-1.

Det startede ellers lovende for hjemmeholdet, med det samme pres som holdet har lagt i de seneste 3 kampe, men atter en gang udeblev skarpheden. Holdet pressede og pressede men ind imellem viste Måbjerg tænder i deres kontraangreb, og efter ca. 25 minutter havde udeholdet en kæmpe chance, som de på forunderligste vis brændte.

Tre minutter før pausen måtte Jesper Bechmann lade sig udskifte og ind kom i stedet Ronni Knudsen, og blot to minutter senere viste han sit værd, med en præcis aflevering fandt han Kenneth Christensen der med en scoring i hans afskedskamp, gjorde sit til at holdet skulle hente de tre points, som alle inden kampen var meget opsatte på.

Efter pausen var det udeholdet som var i den dominerende rolle, og selvom HIF forsøgte at slå kontra, så blev de aldrig helt farlige. Men det var Måbjerg derimod efter 63 minutter da de udnyttede et forsvarskiks til at bringe balance i regnskabet. Resten af kampen var udeholdet det bedste hold, og hjemmeholdet formåede ikke at komme til rigtig store chancer.

Dermed sluttede holdet på 17 point efter foråret og med blot 1 point ned til stregen går holdet et spændende efterår i møde. Som omtalt før var dagens kamp den sidste for Lasse Kronborg og Kenneth Vind Christensen, der begge fortsætter deres karrierer i andre klubber (Lasse i Herfølge Boldklub & Kenneth i Texas) og begge spillere har været en stor grund til at holdet står med 17 point, og derfor er det selvfølgelig også med en vis beklagelse at disse spillere har valgt at fortsætte andre steder end i HIF, men alle i klubben ønsker disse spillere held og lykke i fremtiden og takker for deres indsats.

Kampens spiller: Jesper Skov Larsen

HIF's startopstilling:
1. Jan Larsen (m)
2. Kenneth Christensen
4. Jesper Skov Larsen
5. Nicolai Poulsen (c)
6. Jens Erik Skibsted
7. Thomas Bie
8. Peter Klode
9. Jesper Bechmann
12. Søren Brok Nielsen
13. Jakob Nielsen
14. Lasse Kronborg

På bænken:
3. Niels Andersen
10. Kent Scholz (ikke benyttet)
11. Ronni Knudsen

Målscorere med assists i parentes:
1-0 Kenneth Christensen (Ronni Knudsen)
1-1 Morten Clavilla (Anders Jeppesen)

Udskiftninger:
36' Jesper Bechmann ind  Jakob Nielsen ud 
44' Ronni Knudsen ind  Jesper Bechmann ud 

Søren Brok Nielsen. Foto: Palle Herløv.

Luk