Menu

JS: Hedensted IF - Snejbjerg SG&I (4-1)

image Kampens første målscorer, Kenneth Vind Christensen. Foto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
02. juni 2007 kl. 13:30

Dagens kamp mod Snejbjerg blev en rigtig optur for hjemmeholdet. Fra starten af kampen pressede hjemmeholdet på og skabte en del store chancer, men selvom de ikke blev udnyttet så fortsatte hjemmeholdet med at skubbe spillet helt frem. Heldigvis fik man bonus efter 18 minutter da Lasse Kronborg med en millimeter præcis aflevering fandt Kenneth Christensen der køligt scorede til 1-0. Resten af halvlegen bød på en række store chancer til hjemmeholdet, mens forsvaret stod godt og ikke havde ret meget at lave.

Desværre fik forsvaret noget at lave 4 minutter inde i 2. halvleg da udeholdet udnyttede et hjørnespark og fik udlignet til 1-1. Herefter kom en periode hvor hjemmeholdets spil ikke hang sammen, men heldigvis gik holdet ikke i panik, og fortsatte med at presse Snejbjerg.

Beløningen kom efter 60 minutter da en høj bold ind i feltet blev headed af Kenneth Christensen ned for fødderne af Jesper Bechmann, der på trods af hans høje alder på akrobatisk vis fik bolden flugtet i kassen til 2-1. Blot 5 minutter efter blev et hjørnespark fra Jens Erik Skibsted headed i kassen med fuld kraft af Peter Klode, som dermed i realiteten afgjorde kampen til HIF's fordel. Men kampens sidste mål faldt med 15 minutter tilbage, da Jesper Bechmann fandt Lasse Kronborg der på et flot langskud drejede bolden udenfor målmandens rækkevidde og scorede til slutresultatet 4-1.

Næste opgave for HIF er fredag aften kl. 19.30 når holdet drager til Hviding og ser om man kan gentage det flotte resultat i de to holds møde i sidste sæson da "De Grønne" hentede en flot 2-0 sejr.

Kampens spiller: Kenneth Christensen (7 stemmer)

HIF's startopstilling:
1. Jan Larsen (m)
3. Jakob Nielsen
4. Jesper Skov Larsen
5. Nicolai Poulsen (c)
6. Jens Erik Skibsted
7. Thomas Bie
8. Peter Klode
9. Jesper Bechmann
12. Kenneth Christensen
13. Kent Scholz
14. Lasse Kronborg 

På bænken:
2. Kasper Pedersen
10. Tim Sørensen
11. Ronni Knudsen

Målscorere med assists i parentes:
1-0 Kenneth Christensen (Lasse Kronborg)
1-1 -
2-1 Jesper Bechmann (Kenneth Christensen)
3-1 Peter Klode (Jens Erik Skibsted)
4-1 Lasse Kronborg (Jesper Bechmann)

Udskiftninger:
-

Thomas Bie. Foto: Palle Herløv.

Luk