Menu

Serie 3: Ølsted UGF - Hedensted IF (1-3)

Af HIF Kommunikation
01. september 2007 kl. 15:45

Lørdag eftermiddag udspillede der sig et sandt drama i Ølsted. Hedensted skulle bruge points'ne for ikke at blive kandidater til nedrykning, mens Ølsted skulle bruge de tre point for at følge med holdene over stregen. Derudover var det også et vaskeægte lokalopgør!

Begge hold startede jævnt og kampen bølgede frem og tilbage i 1. halvleg, hvor specielt Hedensted-forsvaret vaklede meget den første halve time, hvorfor der bl.a. endnu engang blev lavet indirekte frispark pga. en tilbagelægning til Simon Sørensen. Om det så var en tilbagelægning kunne diskuteres. Men om end begge hold havde små chancer, blev det aldrig rigtig farligt, og derfor kunne begge hold gå til pausen med nul mål indkasseret.

2. halvleg var helt anderledes. Hedensted havde fået styr på forsvaret og begyndte så småt at komme til flere chancer. Heriblandt et indlæg/skud fra Jonas Krog, som målmanden formåede at fumle mellem benene, hvorefter Hans Kristian hurtigt kunne opsnappe reposten og score til 1-0 for Hedensted. Dette slog Ølsted ud, men desværre for Hedensted lavede forsvaret et dumt frispark uden for feltet, hvorefter Casper Ravn sparkede over muren og ramte indersiden af stolpen: 1-1. Herefter dummede Peter Alrø sig gevaldigt og var heldigt med kun at få det gule kort. Dette skulle man så tro ville slå Hedensted-spillerne ud, men som de hele kampen igennem havde gjort, viste de endnu engang stor gejst, og formåede faktisk at score til 2-1 med en mand i undertal. Indskiftede Johnny Simonsen spillede Mads Nissen helt fri og han kvitterede for tilliden og scorede sikkert bag Kristian Michaelsen i Ølsted-målet.

Herefter fik både Ølsted og Hedensted chancer, men bl.a. Simon Sørensen i målet var en sikker sidste skanse. Et kvarter før tid fik Ølsteds Søren Faber gult kort, og dette resulterede efterfølgende i et mål ala det Hans Kristian scorede i starten af 2. halvleg. Denne gang var det blot Selcuk Esgici, der var i oplæggerens rolle: 3-1.

3-1 blev slutresultatet, hvilket giver tiltrængt luft til bunden for Hedensted efter tre point i efterårets første fire kampe, men gør det samtidig sværere for Ølsted at redde sig fra nedrykning.

Kampens spiller: Simon Cato (7 stemmer hver)

HIF's startopstilling:
1. Simon Skov Sørensen (m)(c)
2. Nikolaj Mejer
3. Thomas Moberg
4. Jørgen Kristensen
5. Thomas Foss
6. Simon Cato
8. Selcuk Esgici
9. Peter Alrø
10. Mads Nissen
11. Jonas Krog
12. Benjamin Hjerrild

På bænken:
7. Kasper Adelfred
12. Johnni Simonsen
14. Hans Kristian Andersen

Målscorere med assists i parentes:
0-1 Hans Kristian Andersen (Jonas Krog)
1-1 Casper Ravn (direkte på frispark)
1-2 Mads Nissen (Johnni Simonsen)
1-3 Hans Kristian Andersen (Selcuk Esgici)

Udskiftninger:
45' Hans Kristian Andersen ind Benjamin Hjerrild ud
45' Johnni Simonsen ind Jonas Krog ud
45' Kasper Adelfred ind Nikolaj Mejer ud

Luk