Menu

DS: Sekunder fra fjerde sejr, da eks-HIF'er udlignede på frispark

image HIF-spillerne jubler efter den sene scoring til 0-1. Foto: Palle Herløv
Af HIF Kommunikation
13. april 2022 kl. 21:59

SENIOR - Danmarksserieholdet var få sekunder fra at vinde den svære udekamp mod Aarhus Fremad, men hjemmeholdet fik udlignet på kampens allersidste spark.

Lyden af jublen efter Hedensteds egen scoring, der kom fra Valdemar Sadrifar dybt inde i overtiden, hang stadig i trætoppene rundt om Riisvangen Stadion, da bolden pludselig lå i nettet i modsatte ende af banen.

Det var det værst tænkelige modsvar på en forløsende scoring for de grønblusede, og historien bliver ikke bedre af, at manden bag målet - Benjamin Suner - er tidligere holdkammerat til de fleste af de nuværende Hedensted-spillere. Suner har spillet 47 førsteholdskampe for sin barndomsklub.

Hans udligning direkte på frispark er formentlig ét af de flotteste mål, der bliver scoret i det nordlige Aarhus i år. Måske i hele den jyske hovedstad. Eminent placeret helt oppe i venstre hjørne uden for keeper Kenneth Qvists rækkevidde.


Benjamin Suner sender bolden i nettet i det 95. minut. Foto: Palle Herløv.

- Det føles superærgerligt lige nu, men set over hele kampen er uafgjort et fair resultat. Der var stort set ingen afslutninger mod mål i 90 minutter, lød det fra cheftræner Nicolai Givskov lige efter slutfløjtet.

Hedensted er stadig uden nederlag i foråret.

Næste kamp er ude mod Marienlyst lørdag 23. april kl. 13.

HIF's startopstilling:
1. Kenneth Qvist (m)
2. Rasmus Schjang
4. Victor Kubel 
5. André Givskov
6. Jeppe Hansen 
8. Nikolaj Søgaard
10. Mathias Kahr Christensen (c)
11. Mikkel Thisgaard
12. Daniel Kristoffersen
13. Valdemar Sadrifar 
14. Sebastian Bruhn

På bænken:
3. Erik Ingemann 
7. Alvin Huseinovic
9. Martin Lauritsen
16. Jacob Michelsen (m)
17. Jonas Perra

Mål:

94' 0-1 Valdemar Sadrifar
95' 1-1 Benjamin Suner (direkte på frispark)

Udskiftninger:
52' Alvin Huseinovic ind Daniel Kristoffersen ud 
71' Jonas Perra ind  Sebastian Bruhn ud 
86' Erik Ingemann ind  Mikkel Thisgaard ud 

Luk