Menu

Svigende nederlag til andetholdet

image Jacob Knudsen fik reduceret til 2-5 i kampen mod FC Horsens. Foto: Palle Herløv
Af Palle Herløv
02. juni 2007 kl. 08:00

Efter to sejre i træk skulle 2. holdet i sidste runde møde nr. 2 i rækken, nemlig FC Horsens, som havde 13 point for 5 kampe med en målscore på 16-2 - en utrolig svær opgave. Men spillerne var opsatte fra kampens begyndelse og det fik tilskuerne at se. Efter 12 minutter scorede Mads Nissen på et fornemt oplæg fra Alex Vinkel og Hedensted var uventet foran 1-0. Desværre stod der herefter kun Horsens på kampen og 10 minutter efter føringsmålet, stod der lige pludselig 1-4. Heraf tre mål på kontrastød efter fejl i HIF's opspil. Denne stilling holdt halvlegen ud og spillerne så fortvivlede ud efter en første halvleg med godt spil, men mod en overlegen modstander.


I anden halvleg stod Hedensted væsentligt bedre på banen. Alligevel fik Horsens scoret til 1-5 og kampen var nu med sikkerhed tabt. Dog fik de to frontløbere, Mads Nissen og Jacob Knudsen i fornem samspil reduceret til 2-5, hvilket gav en smule håb for både fremmødte tilskuere og spillere. Desværre lukkede Horsens kampen med scoringen til 2-6 kort efter.


Hedensted havde ikke meget at kunne tage med fra kampen, men på trods af Horsens' overlegne sejr, havde de alligevel indkasseret 2 mål, hvilket var en fordobling i forhold til deres sidste 5 kampe. Der var debut til unge Mathias Kahr Christensen fra ynglingeholdet, der i dag spillede sin første seniorkamp.

Luk