Menu

FodboldPlus træningen fik forrygende start

image
11. april 2019 kl. 19:19

Et fantastisk forårsvejr bød torsdag den 4. april hele 45 fodboldglade drenge velkommen til årets første FodboldPlus træning.

Træningen, der lægger vægt på teknisk træning for alle spillere fra U10-U15, blev ledet af ungdomskonsulent Kasper Juul Hansen. De andre trænere var Rune Therkelsen, Michael Hougaard og Michael Kristensen, samt DS-spillerne Andre Givskov, Andreas Laursen og Nikolaj Søgaard.

Både spillere og trænere hyggede sig med de 75 minutters intense træning, og det var tydeligt, at de unge spillere lyttede godt efter når Danmarksserie-spilleren gav instruktioner og gode råd.

FodboldPlus er igen på programmet torsdag den 25 april kl. 17.00 hvor vi håber at se Jer alle igen!

 

Luk