Menu

Ex-HIF'er hyldes som den bedste i belgisk fodbold

image Arkivfoto
Af Palle Herløv
09. marts 2016 kl. 15:30

KLUBNYT - Den tidligere HIF-spiller Alexander Scholz hyldes som den bedste centerforsvarer i belgisk fodbold.

Det er den tidligere træner for Alexanders klub Standard Liège, Slavoljub Muslin, der er ude med de rosende ord, skriver tipsbladet.dk.

Alexander Scholz har haft særdeles utraditionel fodboldkarriere, siden han skiftede fra Hedensted til Vejle, hvor han til sidste mistede lysten til at spille professionel fodbold. Han blev løst fra sin kontrakt og tog på backpacking i Østen, hvor han fik ro til at tænke sig om og beslutte, hvad han ville med sit liv.

Senere rejste han til Island, hvor han genfandt glæder ved at spille bold. Han fik kontrakt hos Stjarnan, hvorfra han blev solgt videre til belgiske Lokeren i 2012, inden han sidste år tog springet til storklubben Standard Liège, der kæmpede med rivalerne fra Anderlecht om at få fingrene i den 23-årige dansker, som er et varmt emne til A-landsholdet.

SE OGSÅ: 
Alexander Scholz på dbu.dk

På grund af den snørklede vej til en belgisk topklub har Alexander Scholz i perioder haft en tendens til at gå lidt under radaren i Danmark, skriver Tipsbladet, men i Belgien nyder han stor anerkendelse, og det gælder altså ikke mindst hos Slavoljub Muslin, der ikke tøver med at kalde Alexander den bedste forsvarsspiller i belgisk fodbold.

- Trods hans unge alder er han alligevel en af klubbens absolut førende både på og uden for banen. Han er den bedste centrale forsvarsspiller i Jupiler League, siger Muslin til avisen La Derniere Heure.

Alexander Scholz var med det danske U/21-landshold til EM-slutrunden sidste sommer, men han har endnu ikke opnået debut på A-landsholdet. Han og holdkammeraterne i Standard Liège indtager syvendepladsen i den belgiske liga.

Læs også:
- Scholz: Transferkamp gav erfaringer (bold.dk)
- Jublende Scholz: Fantastisk debut (bold.dk)
Video: Alexander Scholz på plads i Standard Liege (fodbold-transfers.dk)
- Scholz solgt til Standard Liège (hedenstedif.dk)
Dansk komets vilde vej fra Himalaya til belgisk transferstrid (Berlingske)
Alexander Scholz tæt på belgisk mester (bold.dk)
- Ex-HIF'er i søgelyset hos Anderlecht (hedenstedif.dk)
Standard Liege lægetjek fra at kapre Scholz (bold.dk)
Morten Olsen indrømmer Anderlecht-kontakt: Men scholz valgte Standard Liege (BT)
Standard-træner: Scholz vil hertil (bold.dk)
Anderlecht enige med Lokeren om Scholz (bold.dk)
Budkrigen om Alexander Scholz fortsætter (Tipsbladet)
Scholz koster Anderlecht 15 mio. kr. (bold.dk)
Officielt: Scholz til Standard Liege (bold.dk)
Anderlecht-chefer skuffede over Scholz (bold.dk)
Olsen håber, Scholz har truffet det rigtige valg (bold.dk)
Scholz får debut på U21-landsholdet (Horsens Folkeblad)
Tidligere VB'er matchvinder i pokalfinale med skulderen (Vejle Amts Folkeblad)
Lokerens danske helt: Scorede halvt med skulderen (TV2 Sporten)

Luk