HIF er udnævnt som officiel DBU Børneklub

KLUBNYT - Efter mange timers arbejde, processer og drøftelser kan vi med stolthed meddele, at HIF lørdag den 20. september officielt udnævnes til DBU-børneklub.
Det skal selvfølgelig fejres, så derfor inviterer vi alle spillere, forældre, frivillige, venner af klubben og andre til en festlig dag i fodboldens tegn.
Der er kamp i danmarksserien klokken 13.00, gratis adgang for alle, hoppeborg til de mindste, gratis is til alle børn. I kampens pause vil HIF's børneudvalg få overrakt det officielle bevis af en repræsentant fra Dansk Boldspil-Union.
Så kom og vær med til at fejre en stor dag for klubben. Vi glæder os til at se jer til masser af fodbold, fællesskab og hygge.
Tag dine fodboldvenner under armen og kig forbi – jo flere vi er, jo sjovere bliver det!