Johnny Mølby stopper i HIF

SENIOR - Det er med stor beklagelse, at HIF har modtaget Johnny Mølbys opsigelse som cheftræner for vores danmarksseriehold.
Johnny har fået en "once in a lifetime"-mulighed i en unavngiven udenlandsk klub, som han gerne vil forfølge.
Om beslutningen fortæller Johnny Mølby til hedenstedif.dk, at den har været sindssyg svær, da han har været utrolig glad for tiden i HIF og hans daglige job på idrætshøjskolen i Sønderborg.
Han håber det bliver et på gensyn i fremtiden i HIF.
Kenneth Qvist overtager nu ansvaret for at gøre sæsonen færdig som cheftræner med Denis Fazlagic fortsat som spillende assistent.
Derudover rykker hele holdet og trænerteamet omkring seniorafdelingen sammen i bussen, så de kan afslutte 2025 på bedst mulig vis.
Bestyrelsen vil snarest gå i gang med at evaluere på, hvordan setuppet i seniorafdelingen skal være fremadrettet.