Menu

Lukas Døssing er klar mellem stængerne i HIF

image Foto: Palle Herløv.
Af HIF Kommunikation
10. august 2025 kl. 17:07

SENIOR - HIF har fået endnu en målmand i førsteholdstruppen.

Det er 20-årige Lukas Døssing, der kommer til klubben fra B1909 i Odense.

Han har tidligere spillet i FC Fredericia, Vejle Boldklub og barndomsklubben Vinding SF.

- Danmarksserien i HIF er det højeste niveau i området næstefter VB, og da jeg selv har spillet masser af kampe mod HIF igennem årene, ved jeg, at det er en klub med en god kultur, høje ambitioner og et fedt setup, siger Lukas Døssing.

- Mange af dem på holdet nu har jeg mødt i min tid i Vejle, så jeg ved, at det er dygtige spillere. Og så har en mand som Mathias Kubel jo vist, at der er muligheder i klubben, siger Lukas Døssing med henvisning til den nuværende 1. divisionsspiller fra Aarhus Fremad.

Lukas Døssing brækkede i oktober 2024 sin ene ankel to steder, ligesom han fik en forstrækning i ledbåndet under en træning med B1909, hvor han gik op i en duel og landede forkert. Det kostede ham 7,5 måned ude af banen, men nu er han altså tilbage og føler sig fit for fight.

Hedensted IF byder Lukas Mellin Døssing velkommen hos 'De Grønne'!

Foto: Palle Herløv, Hedensted IF.

Luk